Fodscanning
Da 49-årige Anja Holst tog sin far, Asmus Holst, med til Skoringen for at købe nye sko til begge, havde de ikke forestillet sig, at det skulle ende med at blive kuren for både far Asmus’ hælspore og Anjas smerter under foden. Men det var ikke desto mindre dét, der blev udfaldet. Anja arbejder i et køkken, hvor hun står op mange timer hver dag. Og selvom far Asmus er 75 år og for længst pensioneret, så sørger han for at holde sig i gang. Han går nemlig tur tre timer om dagen – i alt 45 km om ugen (respekt, far Asmus!). |
Døjede med både hælspore og smerter under foden
Desværre har det for både Anja og Asmus været noget, der har tæret hårdt på fødderne.
’Jeg har døjet meget med hælspore, ca. 2-3 gange om året. Og i de perioder, hvor jeg havde det, kunne jeg næsten ikke gå. Hælspore gør virkelig ondt’, siger Asmus. ’Men nu er far sådan én ’det-skal-arbejdes-væk-type’, så han gjorde det alligevel’, supplerer Anja. ’Men det har jo helt sikkert været alt for hårdt for hans fødder, og gåturene var jo slet ikke lige så fornøjelige for far, når de var præget af smerter’.
Anja selv har døjet en del med smerter i trædepuden efter lange dage på job. ’Jeg fik også rigtig meget hård hud, så jeg har gået regelmæssigt til fodplejer for at holde fødderne så pæne som muligt’. (Sådan Anja – godt, du passer på dine fødder!)
Almindelige såler virkede ikke
’Vi har begge prøvet en masse forskellige former for ’almindelige’ såler, man kan købe i supermarkederne. Men der er ikke rigtig noget, der har virket. Så vi var vel nærmest begge nået til et sted, hvor vi måtte leve med, at sådan var det bare’, lyder det fra Anja.
’Men så en dag, da vi skulle ind til Lotte (ekspedient, Skoringen Aabenraa) og købe sko, så sagde hun, at de havde fået sådan en scanner, som hun synes, far skulle prøve. Hun vidste nemlig godt, at han døjede med hælspore.’
Far Asmus følger op: ’Nu var det ikke lige det, vi kom for, men vi tænkte, at når hun tilbyder det, så kan vi da lige så godt gøre det – så var det bare med at håbe, der ikke var huller i sokkerne,’ griner han.
’Og det var gratis, så hvorfor ikke?’ tilføjer Anja.
Hvad er en fodscanner?
Fodscanneren er en maskine, der analyserer trykfordelingen på din fod. Scanningen kortlægger din personlige fodprofil, hvor det tydeligt bliver vist, hvordan du lægger trykket på din fod – samt hvor høj belastningen er de enkelte steder på foden. På baggrund af scanningen kan vi finde den Aetrex-sål, som passer til lige netop din fod.
Fodscanneren afslørede, hvor skoen trykkede
Så Asmus røg op på fodscanneren, som afslørede at han havde meget belastning på hælene og på forfoden – og ud fra den analyse, anbefalede scanneren så en sål, som kunne give Asmus’ fod den optimale støtte. Nemlig en sål med svangstøtte og forfodspelotte, som gør, at man bliver løftet de rigtige steder, så man ikke fortsætter med at lægge samme belastning på de udsatte områder.
Og da Asmus’ analyse blev fremlagt, gik der ikke længe, før Anja også stod med fødderne plantet på scanneren.
’Lotte var god til at forklare, hvad scanningsbillederne betød, og hvordan og hvorfor de anbefalede såler støtter foden. Og hun tog sig god tid, også selvom der var mange i butikken’.
Anjas analyse viste et nærmest identisk resultat med farmands, så hun blev anbefalet en sål magen til.
Hvordan foregår en fodscanning?
Du stiller dig op på fodscanneren med strømper på. Her står du i ca. tre minutter, imens din fod bliver analyseret.
Du kan se en video af, hvordan det foregår lige her: https://youtu.be/Mjgkn_3tjPk
’Jeg var lidt i tvivl i starten, for jeg synes, det var mange penge for en sål. Jeg sammenlignede med de billige fra supermarkederne’, siger Anja. ’Men jeg besluttede mig alligevel for at give det en chance, og jeg har ikke fortrudt det ét sekund siden.’
Både Anjas og fars smerter er forsvundet efter de fik en sål i skoen
’Siden jeg fik sålen i mine Skechers-sko, er mine smerter forsvundet – og sålen har ikke forladt mine sko siden. Altså bortset fra når jeg vasker den. Selv min fodplejer sagde allerede efter 5 uger, at hun kunne se på min fod, jeg havde fået såler i. Der er nærmest ikke mere hård hud tilbage.’
Også for far Asmus har sålen været et mindre mirakel; ’jeg har ikke haft hælspore en eneste gang siden, jeg fik sålen i. Og jeg kunne mærke det med det samme, da jeg trådte ned i den. Foden faldt ligesom bedre i skoen,’ siger han.
’Og det er endda selvom, jeg kun går med sålerne hver anden dag’.
Alle pengene værd
Både Anja og far Asmus vil derfor anbefale alle, som har problemer med fødderne at få foretaget en fodscanning, og der er da også flere andre i familien, der har været forbi Skoringen i håbet om at finde en magisk sål. For som Anja så fint siger det:
’Det kan godt være, en sål koster lidt, men det er jo pengene værd, når du får det bedre med dine fødder’.
Og det kunne vi ikke være mere enige i. Det er lige præcis det, #feetpositivity handler om.
Du kan se her, hvilke butikker der har en fodscanner: LINK.
Fodscanningen er gratis, og du behøver ikke bestille tid. Du kommer bare ind forbi butikken.