• Gratis levering ved køb over 499,-
  • Click & Collect (Afhent efter 1 time)
  • Gratis retur og ombytning i butik
Ruskind? Læder? Lak? Få dine sko til at holde mange sæsoner!

Skopleje

null

Vi synes, alle fødder fortjener mere kærlighed (vi kalder det #feetpositivity). Og den kærlighed kan vel også komme igennem skoene? Det bilder vi os selvfølgelig ind, som de skohandlere vi nu engang er. Men hvordan kan man så give sine sko lidt ekstra kærlighed?

Det kan man ved at huske at pleje dem. Udover at de kommer til at skinne som nærmest nye af en ’makeover’, så holder de også mange flere sæsoner, og det hepper vi altså på – sammen med planeten.

I artiklen her kan du læse om:

  • Hvordan du plejer sko af forskellige materialer bedst
    • Læder
    • Ruskind
    • Lak og metallic
    • Termo- og gummistøvler
    • Tex-membran
  • 6 skomager-råd til små skoskader

God skopleje: Helt generelt

Der er tre elementer i god skopleje: rengøring, pleje og beskyttelse. Det gælder for de fleste sko. Plejeprodukter trænger bedst ind i helt rene sko, hvor materialet har de bedste forudsætninger for at ’suge’. Så vi anbefaler en lille rengøring som det første. Derefter et plejeprodukt, som er specielt beregnet til skoens materiale. Og til sidst imprægnering.

2 hurtige om god imprægneringsstil:

  • Spray af tre omgange med tynde lag i stedet for at overspraye på én gang
  • Imprægner dine sko jævnligt – eller i hvert fald hver gang, du har rengjort dem

Vi har lavet en lille guide for vores 5 mest solgte materialer, der hjælper dig gennem de tre steps, rengøring, pleje og beskyttelse, som skomageren ville have gjort det.

Optimal pleje af lædersko og læderstøvler

1. Tørres af med fugtig klud + evt. sæbespåner

Tør forsigtigt skoene af med en fugtig klud. De må ikke blive for våde. Suppler med brun sæbe eller sæbespåner, hvis vandet ikke kan tage snavset alene.

2. Lad dem tørre helt

Lad skoene tørre ved stuetemperatur (ikke på radiator eller i varmeskab – det udtørrer materialet!). Tag indlægssålen ud, hvis den er udtagelig. Put evt. avispapir i, hvis det er støvler.

3. Fugt med læderfedt

Læder kræver fugt for ikke at tørre ud og krakelere. Brug læderfedt (https://www.skoringen.dk/touch-delleathcream---neutral?productid=9659924831) eller læderbalsam (https://www.skoringen.dk/touch-leather-balsam---neutral?productid=9659924731&gclid=CjwKCAjw6dmSBhBkEiwA_W-EoJFAp7E2UR7blyKZYeAQZv5_UN_bd8OuuIWZDdRwhWGl4BcBFL1N1xoCdBkQAvD_BwE). Har skoen mistet farve, så prøv med lidt skocreme (https://www.skoringen.dk/touch-delleathcream---neutral?productid=9659924831) i samme farve som skoen.

4. Imprægnering – ofte

Imprægner skoene til sidst. Og brug gerne imprægnering ofte – særligt, når der saltes om vinteren, da vejsalt kan være hårdt for læderet. Du kan fx bruge den her fra vores Eco Touch-serie, som er biologisk nedbrydelig.

Optimal pleje af ruskindssko og ruskindsstøvler

1. Tørres af med fugtig klud + evt. hvid eddike

Rengør skoene med en fugtig klud. Hvis den ikke kan tage det hele, så tilsæt lidt hvid eddike til vandet, og tør af med en klud med rent vand igen bagefter. Rengør hele skoen (ikke kun det snavsede område) for en sikkerheds skyld, da der ellers kan risikere at komme en nuanceforskel.

2. Børst skoen blank

Ruskind er egentlig bare læder med en opkradset overflade. Hvis skindet er blevet glat og blankt, kan overfladen ’kradses op’ igen ved hjælp af en ruskindsbørste (https://www.skoringen.dk/touch-suede-brush?productid=9659904010).

3. Red farven med ruskindscreme eller -spray

Er farven blevet mat, så brug en ruskindsspray eller -creme (https://www.skoringen.dk/touch-eco-suede-renovator?productid=9659950431) i en farve, der matcher skoens.

4. Imprægnering

Imprægner skoene til sidst. Selvfølgelig har du fulgt pkt. 1-3, men vi må alligevel hellere lige skrive, at det er vigtigt, at skoene er rene, inden de imprægneres – og at du bruger en imprægnering, som er beregnet til ruskind (https://www.skoringen.dk/touch-suede-nubuck-75-ml---neutral?productid=9659923931)

Optimal pleje af sko i lak og metallic

1. Tørres af med fugtig klud

Sko i lak og metallic er som regel ret nemme at rengøre. For det meste er det nok blot at tørre dem af med en fugtig klud.

2. Fugt og farveopfriskning

Hvis materialet på skoene virker tørt eller har mistet farve, kan du bruge en speciel renseskum (https://www.skoringen.dk/touch-fashion-trend-ca?productid=9659924531), der både plejer, beskytter, holder materialet smidigt og samtidig virker farveopfriskende.

3. Ridser i lakken?

Er skoene blevet ridset, kan en skocreme måske dække skaderne – fx denne, der fås både med og uden farve (https://www.skoringen.dk/touch-fashion-trend-ca?productid=9659924531).

Optimal pleje af termostøvler og gummistøvler

1. Rengøres med vand og klud + evt. børste og sæbe

Vask støvlerne med vand og en klud. Er det ikke nok, kan du forsigtigt skrubbe med en opvaskebørste. Er det heller ikke nok, kan du tilsætte lidt brun sæbe eller sæbespåner til vandet.

2. Plej med olie

Gummistøvler kan blive tørre i gummiet, og så risikerer man, de revner. Det kan du forebygge ved at bruge lidt olie – fx olivenolie. Lad dem trække med olie i nogle timer, og tør evt. overskydende olie af bagefter. Du kan også bruge den her Touch Eco Gum Boots Care (https://www.skoringen.dk/touch-eco-gum-boot-care?productid=9659950631), som giver glans, virker farvefordybende og forhindrer, at dine gummistøvler revner.

Optimal pleje af sko og støvler med tex-membran

1. Tør af med en klud

Rigtig mange børnesko og -støvler har tex-membran. Og netop børnesko og -støvler har det jo med at blive beskidte. Men undgå helst fristelsen til at smide dem i vaskemaskinen, lægge dem i blød eller skylle dem, da membranen kan tage skade af det. Vask dem i stedet blot med en våd klud.

2. Lad dem tørre ved stuetemperatur

Og lad dig heller ikke friste af en hurtigtørring – fx i et varmeskab, på en radiator eller på et varmt gulv. Tex-membranen tåler ikke høje temperaturer. Put i stedet avispapir i skoene, så det kan suge fugten, og lad dem stå og tørre ved stuetemperatur. Hvis indlægssålen kan tages ud, så husk at gøre det.

3. Imprægnering hver eller hver anden uge

Hvis skoene bliver imprægneret ofte (helst hver eller hver anden uge – afhængig af, hvor meget de bruges), holder tex-membranen over 8 gange længere! Husk, at skoene skal være rengjorte, inden du imprægnerer dem, for at imprægneringen kan trænge ind. Og vær obs på at vælge en imprægnering, der ikke indeholder silikone – fx denne eller denne: (https://www.skoringen.dk/touch-waterblock-extreme?productid=9659923531 og https://www.skoringen.dk/touch-eco-waterbprotetor?productid=9659950131).

Skomagerens 6 bedste råd til små skoskader

Hvem elsker ikke et godt råd? Her får du 6 af slagsen, som måske kan redde dine sko. Det er på eget ansvar, når du prøver rådene. Og du bør altid teste på et lille sted på skoene først, så du ved, om de kan holde til det.

1. Sprit mærket af

Fjern prisklistermærker (eller de der genstridige rester fra dem) med imprægnering eller sprit. Vær dog obs på, at det ikke efterlader mærker på skoene.

2. Glat skindskoens folder med en ske

Har dine skindstøvler fået en uheldig fold? Ud i køkkenskuffen efter en ske! Du kan nemlig glatte skindet ved at gnide folden med bagsiden af skeen. Den er god nok.

3. Hold støvlerne ranke

Hold lange støvler pæne og rynkefri ved at rulle en avis eller et magasin sammen og stille ned i støvlen. Du kan også klipse støvlerne fast på en buksebøjle og hænge dem op på et stativ eller ind i et skab. Vær dog opmærksom på, at klemmerne ikke laver mærker i materialet.

4. Neglelak redder ridser

Er der kommet ridser i lakken på skoene, kan du prøve at lappe dem med en neglelak i samme farve som skoene.

5. Flosser på hælene? Ske og læderlim er svaret

Hvis skindet eller materialet på dine hæle begynder at flosse, kan du glatte det med bagsiden af en ske og derefter lime det fast igen med en særlig lim til læder/gummi.

6. Frisk ruskindet op med et dampbad

Ruskind, der er blevet gråt og kedeligt, kan ofte friskes op med et dampbad. Kog vand, tag gryden af varmen, og hold skoen hen over gryden (dog ikke for tæt på), og lad skindet blive fugtigt. Børst herefter ruskindet, og stil skoen til tørre.