Støvler på stribe
Lange støvler fylder en del i garderoben. Her er tre forslag til, hvordan du kan opbevare dine langskaftede skønheder, så de holder sig flotte og ikke snupper al pladsen.
1. DEN NEMME – BUKSEBØJLER
De fleste har allerede en stak buksebøjler i skabet, og hvis ikke er de lette at købe på nettet eller i en butik. Bøjlerne har to klemmer, og her sætter du støvlerne fast . Tjek, at klemmerne ikke laver mærker i skindet.
2. DEN BILLIGE – GAMLE MODEMAGASINER
Heldigvis er støvler smukke i sig selv.
Vil du sikre dig, at de holder sig ranke, kan du rulle magasiner sammen og bruge dem som støtte. Støvlerne stiller du bare på linje fx efter farve eller højde.
3. DEN STILRENE (MEN BESVÆRLIGE) – STØVLEBOKSE
Der findes et godt udvalg af bokse til lange støvler til salg på nettet og butikker.
Fordelen er naturligvis, at kasserne kan stables, og pladsen derfor udnyttes, fx i bunden af et garderobeskab. Ulempen er, at det er en smule mere besværligt, når støvlerne skal ind og ud.